FAQ dækker over handels-betingelser, leveringsbetingelser, reklamations-betingelser og betalingsbetingelser – og andre spørgsmål man kunne have 🙂 hvis du ikke kan finde svaret på dit spørgsmål her på siden, så skriv til mig på kritiskpynt@gmail.com
Hvem er Kritisk Pynt
Kritisk Pynt er håndlavet aktivistisk pynt af Sara Ferreira, Cvr.nr. 38314408, Bjørnsonsvej 101, 2500 Valby, kontakt: kritiskpynt@gmail.com
Hvordan bliver Kritisk Pynt lavet?
Brocher, nøgleringe, magneter og lignende er personligt håndlavet af mig, Sara. Kritisk Pynt er håndlavet i alle dele af processen af forskellige former for polymer-ler (bl.a. Fimoler) der er formet, bagt, bemalet og herefter lakkeret flere gange. Derfor er der ikke 100 af hver – og mål og farver kan godt variere fra gang til gang fordi alt er håndlavet 🙂
Tekstiler og kopper er trykt. Jeg laver det grafisk tryk og alt har været igennem hænderne på mig og er kvalitetstjekket.
Hvis du oplever problemer, eller at noget ikke lever op til standarden, så skriv endelig. Men fordi alt er håndlavet, kan farver både på ler og bemalinger osv. variere og variationerne er en del af charmen.
Hvordan bestiller man?
Man bestiller ved at finde det kritiske pynt du vil have og vælg variant under farve og læg det i kurven. Oppe i højre hjørne kan du se din kurv. Det du har lagt i kurven gemmes i en time, herefter ryger det til salg til nogle andre igen.
Prisen ændre sig alt efter varianten. Glimmer, perlemor og påklisterede ting koster ekstra, fordi det er ting jeg bruger ekstra tid på.
Når du har bestilt betaler du via Nets med Dankort eller mobilpay – pengene bliver reserveret men først trukket når vi sender. Jeg bestræber mig på at få det så hurtigt afsted som muligt – pt er det dog 5-10 hverdage. Hvis det er på lager og du kan hente hos mig i Valby kan det være hurtigere.
Hvis du pludselig står og skal bruge noget Kritisk Pynt kan du også – efter forudgående aftale – komme forbi mig i Valby eller finde Kritisk Pynt på Arbejdermuseet eller i ButikK9 i Valby.
NB! Hvis det er en særbestilling eller forudbestilling er der længere leveringstid, men det vil fremgå af ordrebekræftelsen. Begge dele skal betales ved bestilling, de bliver lavet på bestilling.
Hvad betyder forudbestilling?
Hvis der står at en ting er til forudbestilling, så er det for at give dig mulighed for at købe ting som jeg er i gang med at lave, men ikke er helt færdig med. Vær opmærksom på at der kan være længere leveringstid på. Leveringstiden fremgår når du bestiller.
Hvorfor er der ikke billeder på alle varianter?
Jeg lægger løbende billeder på varianter, så hvis der mangler billeder, er det simpelthen fordi jeg ikke har fået taget billede af det endnu. Kig evt. på et andet produkt, farverne kan dog godt variere lidt.
Hvordan betaler man?
Hos Kritisk Pynt kan du betale med Dankort eller mobilpay. Alle beløb er i danske kroner (DKK) og er inklusiv dansk moms. Hvis du ønsker at blive forhandler eller skal have sendt uden for Danmark (eller til Grønland og Færøerne), så se længere nede.
Uanset om du betaler med mobilpay eller Dankort, så bliver pengene bliver trukket når vi sender. Hvis betalingen driller, kan du også mobilpaye manuelt til 43208.
Hvordan bliver din ordre sendt / leveret?
Pt. sender jeg det meste pynt med DAO. De fleste forsendelser til danske adresser koster ca. 40kr. inkl. moms.
Hvis det er en større bestilling eller mange kopper, afhænger prisen af vægt og mængde. Det vil dog sjældent overstige 60 kr.
Breve og små pakker bliver leveret på hjemmeadressen og større pakker skal hentes i pakkeshop.
Du kan også selv hente din bestilling hos Kritisk Pynt, Bjørnsonsvej 101, 2500 Valby – men skriv lige først og aftal det, så du ikke kommer forgæves.
Kan man få fri fragt?
Der er fri fragt på alle bestillinger over 500kr til adresser i Danmark (gælder dog ikke Færøerne og Grønland).
Sender Kritisk Pynt til udlandet?
Ja 🙂 Jeg sender primært enten med DAO eller Postnord, når jeg skal sende til udlandet eller Grønland/Færøerne.
Priserne varierer og afhænger af land, mængde og størrelse – skriv til mig på kritiskpynt@gmail.com for nærmere info.
Hvornår bliver dit kritiske pynt leveret?
Leveringstid på lagervarer er ca. 7-10 dage, alt efter hvor hurtige Dao er til at levere. Vi har ekstra jule-travlt allerede fra slut oktober.
Leveringstid på særbestilling ca. 3 – 5 uger, da jeg lige skal nå at producere det – og jeg har altid mange andre bestillinger. Med mindre det er op til jul eller events som 8. marts – så kan leveringstiden blive længere op til 8 uger. Bestil derfor i så god tid som muligt – skriv til mig hvis du er i tvivl.
Hvordan sender man noget retur? Eller hvis man fortryder sit køb?
Hvis du fortryder din ordre eller noget skal ændres, så skriv til mig på kritiskpynt@gmail.com. Hvis det ikke er afsendt endnu, finder vi ud af det. Vær dog opmærksom på at særbestillinger som udgangspunkt ikke kan ændres og heller ikke byttes, da de er produceret efter specialanvisninger (se mere om særbestillinger længere nede).
Kritisk Pynt som er købt som lagervare i webshoppen, kan fortrydes op til 14 dage efter levering. Hvis du har købt det hos en forhandler eller til et event, er der desværre ikke fortydelsesret hos Kritisk Pynt. Så må du høre hvor du har købt det, hvad deres politik er. Ifølge dansk markedsførings-lovgivning har man som forbruger altid 14 dages fortrydelsesret, på ikke-specialproducerede varer købt på en webshop.
Hvis du fortryder et køb, skal du selv betale returforsendelse til Kritisk Pynt (Jeg modtager ikke pakker eller breve pr. efterkrav) og det oprindelige portobeløb refunderes ikke. Jeg har mulighed for at lave en portokode til dig og trække beløbet fra det beløb du skal have tilbage, hvis du er interesseret.
Forsendelser til Kritisk Pynt sendes til – og så vidt muligt i original emballage og husk at skrive inden til kritiskpynt@gmail.com:
Kritisk Pynt
Bjørnsonsvej 101
2500 Valby
Eller man kan aflevere det postkassen efter forudgående aftale.
NB! Vær opmærksom på at du ikke kan fortryde særbestillinger, når de først er blevet ’bagt’/lavet.
Reklamationer – Hvad skal du gøre hvis du har problemer med dit kritiske pynt?
Hvis du oplever at dit produkt er blevet beskadiget under leveringen eller der opstår andre problemer, så skriv endelig til mig på kritiskpynt@gmail.com – så finder vi en løsning. Men husk at det er håndlavede produkter, så farver osv kan variere fra batch til batch, og farvegengivelse på computerskærme kan se anderledes ud end i virkeligheden.
Ifølge købeloven har du 2 års reklamationsret, som gælder for fejl i materialer og/eller fabrikation. Men husk på at det er håndlavede ting, som for eksempel ikke tåler skrappe rengøringsmidler (kopper kan selvfølgelig godt gå i opvaskemaskinen, men ting i fimoler kan ikke tåle opvaskemaskinen).
Hvad er forskellen på glimmer og perlemor?
Perlemor er meget småt glimmer og glimmer er lidt større partikler – men det kan se meget forskelligt ud 🙂
Kan man få lavet sit eget kritiske pynt?
Ja – Hvis du drømmer om en speciel eller personlig tekst på en broche, nøglering, magnet, et dørskilt, t-shirt eller kop, kan du lave en særbestilling på Kritisk Pynt – se mere her: kritiskpynt.dk/lav-din-egen/
Særbestilling på brocher, nøgleringe og magneter:
- Skriv til mig her, via her formular (link) og skriv hvilken slags (broche, nøglering, magnet), antal, farvepræferencer, med eller uden glimmer eller perlemor og teksten du vil have på dit kritiske pynt.
- Så vender jeg tilbage til dig med en pris, og hvis jeg har yderligere spørgsmål. Det er altid gratis, at sende en forespørgsel og du godkender pris og endelig bestilling før jeg går videre.
- Når vi er enige laver jeg din bestilling, og alt efter hvad det er, så går der 2-4 uger før du modtager den. NB! Særbestillinger betales når du bestiller og kan ikke returneres. Evt. afbestilling er kun mulig inden de er blevet produceret.
Kan man bestille større mængde særbestillinger fx til firmagaver, events og lignende?
Yes! Det kan man. Lav en forespørgsel via denne her side (link) og jeg vender tilbage med en pris, du godkender før jeg går videre med det.
T-shirts, kopper, muleposer og klistermærker – alt som ikke er lavet i ler, har et startgebyr på at lave selve det grafiske design (som jeg også laver). Herefter er der en stykpris pr. t-shirt/koppe/pose. Skriv til mig så finder vi ud af det 🙂
Kan man betale via ean-faktura?
Ja – hvis man er et universitet eller anden offentlig instans, der betaler med ean-faktura, så bestil og vælg ean-faktura som betaling, så sender jeg efterfølgende en mail med fakturaen.
Kan man blive forhandler af Kritisk Pynt?
Sådan bliver du forhandler af Kritisk Pynt: Skriv til mig på kritiskpynt@gmail.com. Her kan du se hvem der allerede er forhandler af Kritisk Pynt (link).
Vær dog opmærksom på at Kritisk Pynt i ler er håndlavet af mig personligt, så jeg kan desværre ikke sælge til samme pris, som man normalt får som engrosforhandler. Det er også begrænset hvor langt ned i pris jeg kan gå, selvom du køber meget, fordi alt er håndlavet og tager lige lang tid at lave, uanset mængde. Tekstiler og tryk har en anden pris, men skriv endelig til mig på kritiskpynt@gmail.com.
Mangler du svar på noget eller er der noget på shoppen som ikke virker?
Alle spørgsmål er gode spørgsmål! Og måske har jeg overset noget i shoppen, så skriv til mig på kritiskpynt@gmail.com
Persondatalovgivningen, coockies- hvilke oplysninger gemmes om dig og i hvor lang tid?
Oplysninger om navn, adresse og mail gemmes, så jeg kan lave og sende din ordre. Ellers gemmer jeg ikke oplysninger om dig og du skal heller ikke logge ind. Du bliver ikke automatisk tilmeldt mit nyhedsbrev, men du kan tilmelde dig det hvis du ønsker. Du kan altid tilmelde dig, eller afmelde dig i bunden af nyhedsbrevet.
Dine oplysninger bliver ikke givet til andre og du kan til enhver tid få at vide hvilke oplysninger jeg har på dig. Hvis du er i tvivl om noget, så skriv endelig til mig på kritiskpynt@gmail.com
Min webshop bruger coockies – som de fleste andre sider. Jeg kan ikke se nogle personlige oplysninger om dig, din ip-adresse eller andet. Men siden bruger coockies til at samle webstatistik og jeg bruger de informationer til at gøre oplevelsen bedre for dig som forbruger.